3 uger og 5 bosteder

Nu syntes jeg godt nok at jeg er ved at være træt af at flytte! På mandag vil jeg have levet 5 forskellige steder på kun 3 uger. Med alle de nye indtryk og ting man skal vænne sig til er det ikke nemt. Torsdag fik jeg mig en værtsfamilie! Jeg skal bo hos min high schools counselor, Heather, og hendes forældre og deres hund. Heather er ung. Jeg havde mødt hende før, da det var hende der viste mig rundt på skolen da jeg kom der. Og hun er rigtig sød! Og jeg har kun hørt godt om hendes forældre så det er godt. Jeg vil flytte ind hos dem mandag aften, da de skulle til Ohio i weekenden, men jeg havde et cross country løb så jeg kunne ikke komme med. Derfor bos jeg hos min cross country træner og hans kone i weekenden. Her er okay, men glæder mig til snart at falde til ro. 

I dag var så mit første cross country løb, og ej hvor var det en oplevelse! Vi stod op super tidligt og måtte igen tage en bus til hvor vi skulle hen. Mig og de fleste af pigerne havde heldigvis god tid til at varme op, da vi løb JV, som først startede 2 timer efter vi kom der. Jeg løber JV og ikke varesity da jeg har et F1 visa og man kan derfor ikke løbe varesity, med mindre du allerede har været et år i USA før, hvilket jeg jo ikke har. Min træner vil have at jeg kommer tilbage næste år så jeg kan løbe varesity;-D

Vi løb 3.1 miles og jeg gjorde det på 28.42 minutter. Det var okay, kunne have været værre. Ruten var helt ekstrem hård og alle sagde at det var den hårdeste rute der ville være hele året. Way to start up. Den sidste mile følte jeg at je skulle dø. Jeg stoppe med at løbe og nåede at gå i ca 20 sekunder før en pige fra et andet team kom løbende bag mig og fik mig til at løbe med hende. Så snart jeg krydsede målstregen brækkede jeg mig. 3 gange... Det er noget af den klammeste følelse. Dem der stod og tog tid kiggede knap nok på mig, de tog mit skilt mens jeg brækkede mig og skinnende mig så lidt ud i siden. Efter fandt jeg så ud af hvorfor de ikke rigtig tænkte så meget over det. For da jeg havde brækket mig havde jeg det helt fint og jeg stod og så resten af vores hold og de andre hold krydse målstregen, og folk der krydsede målstregen græd enten eller brækkede sig. Så ja, det var virkelig en hård rute! Men jeg var så glad og stolt da jeg var færdig! Og jeg mit mål var at gøre det på under 30 min, hvilket jeg gjorde, og ikke at være den sidste til at krydse målstregen, hvilket jeg var langt fra at være. Så det var godt! 

Efter løbet tog jeg til min træners barnebarns fødselsdags fest. Det var ret kedeligt, men tja. 

I morgen skal vi til en festival, så forhåbentlig bliver det lidt sjovere:-)  

Så ja 5 bosteder, 3 uger. Først hotel i New York, så en enkel nat hos familien Acevedo, 2 uger i dorm room, 4 dage hos min træner, og så forhåbentlig de næste kommende 9 uger hos familien Cusick. Tider som dette man savner sin seng. 

Lige nu ligger jeg i min seng, med regn og torden udenforan mit vindue. I morgen skal jeg endnu engang tidligt op. Har ikke en eneste nat de sidste 3 uger sovet ud. Har hver dag haft et vækkeur til ay vække mig.. Det længste jeg har sovet til har været en enkel nat til klokken 9. Ellers har jeg kun sovet til klokken 6 eller 7 i weekenderne og til klokken 5:30 i hverdagene. Puha!